Ændringer på det gule sygesikringsbevis, når du rejser
Regeringen har fremsat et lovforslag, der – hvis lovforslaget bliver vedtaget – betyder, at man ikke længere er dækket af det gule sygesikringsbevis, når man rejser i udlandet. I Europæiske Rejseforsikring A/S følger vi naturligvis situationen nøje og er allerede nu parate med nye forsikringer, hvis forslaget bliver vedtaget.
Hvis lovforslaget bliver en realitet, anbefaler vi, at du:
- bestiller det blå EU-kort
- køber en rejseforsikring hos Europæiske
Ekstra vigtigt at supplere med en rejseforsikring
Du bestiller det blå EU-kort ved at henvende dig til Borgerservice. Kortet har imidlertid ikke lige så god dækning som det gule sygesikringsbevis, og det bliver derfor ekstra vigtigt at have en rejseforsikring som supplement. Med det blå EU-kort bliver du sidestillet borgerne i det EU-land, du besøger. Det betyder, at der kan forekomme egenbetaling. Der er heller ikke hjemtransport og sygeledsagelse på EU-kortet.
Med en rejseforsikring fra Europæiske Rejseforsikring A/S er du bl.a. sikret:
- Sygedækning uden egenbetaling og uden øvre beløbsgrænse
- Hjemtransport
- Sygeledsagelse
Herudover får du glæde af, at være forsikret hos Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, som samtidig har et verdensomspændende netværk samt egen alarmcentral.
Europæiske er en del af ERV.
Vi opdaterer denne side, så snart der er nyt om de mulige ændringer.
OPDATERING: Finanslovsforslag 2012 – den offentlige rejsesygesikring – Ingen ændringer
Regeringen lagde i forslaget til Finansloven for 2012 op til at afskaffe den offentlige rejsesygesikring for rejser i Europa under 1 måned.
Dette forslag er i midlertidig ikke en del af aftalen om Finansloven for 2012, som regeringen indgik med Enhedslisten den 20. november 2011.
Europæiske anbefaler stadig en selvstændig rejseforsikring, da det gule sygesikringsbevis ikke dækker bl.a. hjemtransport